Omregn temperaturenheder: enheder, tabeller og beregninger

Omregn alle enheder for temperatur

VærdiFra enhedTil enhed

Direkte resultat

33,8 °F

1 °C = 33,8 °F

1 °C i alle enheder

Værdierne følger omregneren ovenfor. Vælg en række for at åbne den detaljerede side for den omregning.

Fahrenheit33,8 °F
Kelvin274,15 K
Rankine493,47 °R
Réaumur0,8 °Ré

Populære omregninger

2 par

Celsius ↔ Fahrenheit
C ↔ F
Celsius → Fahrenheit Fahrenheit → Celsius
Celsius ↔ Kelvin
C ↔ K
Celsius → Kelvin Kelvin → Celsius

Enhedsordliste

3 enheder

Celsius °C: Celsius-skalaen er en af de mest brugte temperaturvisninger i dagligdagen og ingeniørfag.; Celsius-skalaen blev opfundet i 1742 af den svenske astronom Anders Celsius -- men interessant nok var hans oprindelige skala det modsatte af den nuværende: 0 grader repræsenterede vandets kogepunkt, og 100 grader frysepunktet. Skalaen blev vendt om i 1743 af den franske fysiker Jean-Pierre Christin (i udformningen af 'Lyon-termometeret') til den nuværende ordning med 0 °C for frysning og 100 °C for kogning; den svenske botaniker Carl Linnaeus lavede også den samme ombytning uafhængigt i 1744 til sit eget drivhustermometer. Skalaen blev længe kaldt 'centigrade'; i 1948 ændrede Den Internationale Komité for Mål og Vægt officielt navnet til 'grad Celsius', både for at hylde Celsius og for at undgå, at ordet 'centigrade' i visse sprog blev forvekslet med en hundrededel af en vinkelenhed.; Anvendelse: Vejr, HVAC, procesovervågning og daglige temperaturværdier
Fahrenheit °F: Fahrenheit er en temperaturskala, der særligt er udbredt i USA.; Fahrenheit-skalaen blev udviklet i 1724 af den polskfødte, hollandske fysiker Daniel Gabriel Fahrenheit. Han satte nulpunktet til den koldeste temperatur, hvor en blanding af is, vand og ammoniumklorid (eller havsalt) stabiliserede sig; 32 grader svarede til rent vands frysepunkt, og 96 grader (efter hans egen måling) menneskekroppens temperatur. Fahrenheit havde taget værdierne fra den tidligere Rømer-skala og ganget dem med 4 for at få en finere, brøkfri inddeling. I 1776-77 standardiserede et udvalg i Royal Society, ledet af Henry Cavendish, skalaen; vandets frysepunkt blev fastsat til nøjagtigt 32 °F og kogepunktet til nøjagtigt 212 °F -- denne korrektion førte også til, at normal kropstemperatur endte på den nuværende kendte 98,6 °F.; Anvendelse: Amerikanske vejrdata, indendørstemperaturer og enkelte tekniske kataloger
Kelvin K: Kelvin er SI-grundenheden for temperatur og repræsenterer den absolutte temperaturskala.; Grundlaget for Kelvin-skalaen blev lagt i 1848 af den skotske fysiker William Thomson (senere Lord Kelvin); i artiklen 'On an Absolute Thermometric Scale' beregnede han, ved at bruge den termiske ekspansionskoefficient for ideelle gasser, at det absolutte nulpunkt lå på omkring -273 °C -- overraskende tæt på den nuværende værdi på -273,15 °C. I 1854 samarbejdede han med James Prescott Joule om at gøre skalaen mere praktisk og kompatibel med lufttermometre. Enheden blev formaliseret i 1954 ved den 10. Generalkonference for Mål og Vægt, da vandets tripelpunkt blev defineret til nøjagtigt 273,16 K; i 1967/68 gav den 13. konference enheden navnet 'kelvin'. I 2019 blev definitionen ændret endnu mere fundamentalt: kelvin bygger nu ikke længere på vandets tripelpunkt, men direkte på Boltzmann-konstanten (fastsat til 1,380649×10⁻²³ J/K).; Anvendelse: Termodynamik, videnskabelige beregninger og analyser, der kræver absolut temperatur

Detaljeret information om temperatur

Temperatur er en grundlæggende fysisk størrelse knyttet til den gennemsnitlige kinetiske energi af partiklerne i et stof, som beskriver, hvor 'varmt' eller 'koldt' stoffet er. I Det Internationale Enhedssystem er grundenheden for temperatur kelvin.

I dagligdagen er Celsius og Fahrenheit de mest brugte skalaer; i videnskabeligt arbejde bruges kelvin, i visse ingeniørberegninger Rankine, og i historiske tekster Reaumur. I modsætning til de fleste andre fysiske størrelser kræver omregning mellem temperaturenheder både multiplikation og addition/subtraktion.

Fysisk størrelse: Temperatur (termodynamisk temperatur)
Dimensionssymbol: [Θ]
SI-grundenhed: Kelvin
SI-enhedssymbol: K
Absolut nulpunkt: 0 K = -273,15 °C = -459,67 °F

Hvad er temperatur?

Temperatur er en størrelse direkte knyttet til den gennemsnitlige kinetiske (bevægelses-)energi af de atomer og molekyler, der udgør et stof. Jo hurtigere partiklerne bevæger sig, desto 'varmere' anses stoffet at være.

Temperatur er en af de syv grundlæggende størrelser i Det Internationale Enhedssystem og betegnes som termodynamisk temperatur med symbolet Θ (theta). I modsætning til mange andre størrelser (som længde og masse) er den ikke en direkte additiv størrelse -- at samle to legemer lægger ikke deres temperaturer sammen, men fører dem mod en ligevægt.

SI-enheden for temperatur: kelvin

Kelvin er SI-grundenheden for temperatur og betegnes med symbolet K (uden gradtegn, kun 'K' skrives). Kelvin-skalaen bruger det absolutte nulpunkt (den teoretisk lavest mulige temperatur) som udgangspunkt (0 K).

Med SI-revisionen i 2019 defineres kelvin ikke længere ud fra vandets trippelpunkt, men ud fra en fastsat talværdi for Boltzmann-konstanten (k). Dette sikrer, at temperaturenheden er knyttet til en universel konstant, ikke et fysisk referencestof.

Hvorfor er temperaturomregning ikke bare multiplikation?

Ved enhedsomregning for størrelser som længde eller masse bruges kun en multiplikationsfaktor (for eksempel meter-centimeter). For temperatur har Celsius-, Fahrenheit- og Kelvin-skalaerne forskellige 'nulpunkter', så omregningen kræver både multiplikation og addition/subtraktion.

For eksempel ganges værdien først med 9/5, og derefter lægges 32 til, når man går fra Celsius til Fahrenheit: °F = (°C × 9/5) + 32. Derfor er temperatur den eneste almindelige fysiske størrelse, der har et 'affint' (lineært, men ikke gennem origo) omregningsforhold.

Celsius-skalaen

Celsius-skalaen blev udviklet i 1742 af den svenske astronom Anders Celsius og definerer vandets frysepunkt til 0 °C og kogepunkt (ved 1 atmosfæres tryk) til 100 °C. Dette er et praktisk referencesystem, der gør skalaen let at forstå i dagligdagen.

Celsius er den mest brugte temperaturskala i videnskabeligt arbejde og i vejrudsigten i de fleste lande i verden; et fåtal lande, som USA, foretrækker stadig Fahrenheit i dagligdagen.

Fahrenheit-skalaen

Fahrenheit-skalaen blev udviklet i 1724 af den tyske fysiker Daniel Gabriel Fahrenheit. På denne skala er vandets frysepunkt 32 °F og kogepunkt 212 °F -- et interval på hele 180 grader mellem frysning og kogning.

Fahrenheit bruges i dag hovedsageligt i USA og et fåtal andre lande til daglig temperaturmåling; i videnskabeligt arbejde er den i vid udstrækning blevet erstattet af Celsius og kelvin verden over.

Rankine og Reaumur: mindre kendte skalaer

Rankine er en absolut temperaturskala, der bruger enheder på størrelse med Fahrenheit-grader, men som sætter det absolutte nulpunkt til 0 °R; vandets frysepunkt er 491,67 °R. Den foretrækkes frem for kelvin i visse termodynamiske ingeniørberegninger, særligt i USA.

Reaumur-skalaen blev udviklet i 1700-tallet af den franske videnskabsmand Rene Reaumur; den sætter vandets frysepunkt til 0 °Re og kogepunkt til 80 °Re. Den bruges næsten slet ikke i dag, men kan stadig dukke op som en historisk reference i visse europæiske lande (særligt i nogle traditionelle russiske opskrifter).

Hvad betyder absolut nulpunkt?

Absolut nulpunkt (0 kelvin, -273,15 °C, -459,67 °F) er den teoretiske temperatur, hvor partiklerne har den lavest mulige kinetiske energi i klassisk forstand. Ifølge kvantemekanikken står partikler ikke helt stille selv ved absolut nulpunkt (nulpunktsenergi), men i klassisk forstand kan ingen lavere temperatur defineres.

Under laboratorieforhold har man opnået temperaturer meget tæt på absolut nulpunkt (helt ned på mikrokelvin- og endda nanokelvinniveau), men ifølge termodynamikkens tredje lov er det umuligt at nå absolut nulpunkt fuldstændigt i et endeligt antal trin.

Hvordan måles temperatur?

Ved temperaturmåling bruges forskellige teknologier som kviksølv-/alkoholtermometre, digitale termometre, termoelementer, modstandstermometre (RTD) og infrarøde (kontaktløse) termometre. Hver af dem passer til forskellige temperaturområder og præcisionsniveauer.

Termoelementer bruges ofte i industrielle miljøer, fordi de kan fungere over et meget bredt temperaturområde (nogle gange fra -200 °C til +2000 °C); de beregner temperaturen ud fra spændingsforskellen, der opstår, hvor to forskellige metaller mødes.

Sammenligningstabel for enheder

Enhed	Symbol	SI-ekvivalent	System	Almindelig anvendelse
Kelvin	K	Grundenhed	SI	Videnskabelige og termodynamiske beregninger
Celsius	°C	K = °C + 273,15	Metrisk (dagligbrug)	Vejr, dagligdag, videnskab
Fahrenheit	°F	°F = (°C × 9/5) + 32	USA	Daglig vejrmelding i USA
Rankine	°R	°R = (°C + 273,15) × 9/5	USA (ingeniør)	Termodynamiske ingeniørberegninger
Reaumur	°Re	°Re = °C × 4/5	Historisk (Europa)	Historiske tekster, traditionelle opskrifter