1 V i alle enheder
Værdierne følger omregneren ovenfor. Vælg en række for at åbne den detaljerede side for den omregning.
- Kilovolt0,001 kV
- Ampere— A
- Milliampere— mA
- Millivolt1.000 mV
- Kiloampere— kA
Populære omregninger
1 parAmpere ↔ Milliampere
A ↔ mA
Enhedsordliste
3 enheder- Volt V
- Volt er SIs afledte enhed for elektrisk spænding.
- Enheden er opkaldt efter den italienske fysiker Alessandro Volta -- Volta opfandt 'det voltaiske batteri' i 1800, som resultat af sin diskussion med kollegaen Luigi Galvani om 'animalsk elektricitet'; ved at opdage, at zink og sølv var det mest effektive metalpar, skabte han verdens første apparat, der producerede en kontinuerlig elektrisk strøm (forløberen til batteriet). Navnet 'volt' blev foreslået meget senere, i 1861, af Latimer Clark og Charles Bright. I 1873 definerede British Association for the Advancement of Science formelt enhederne volt, ohm og farad; i 1881 vedtog den internationale elektriske kongres volt som den officielle enhed for elektromotorisk kraft (spænding). Med SI-revisionen i 2019 blev også definitionen af volt opdateret, ved at knytte den elementære elektriske ladning til en fast værdi.
- Anvendelse: Elektroniske kredsløb, strømforsyninger og netspændinger
- Ampere A
- Ampere er standardenheden for en af SIs grundlæggende størrelser: elektrisk strøm.
- Enheden er opkaldt efter den franske fysiker og matematiker André-Marie Ampère (1775-1836), som lagde grundlaget for elektrodynamikken gennem sit arbejde med elektromagnetisme; Ampère byggede her videre på opdagelserne af den danske fysiker Hans Christian Ørsted. Ampere blev i 1881 erklæret standardenheden for elektrisk strøm, gennem en international konvention underskrevet ved den internationale elektriske udstilling; den første definition var en tiendedel af den elektromagnetiske strømenhed i CGS-systemet. Frem til SI-revisionen i 2019 var ampere defineret som den strøm, der skaber en magnetisk kraft på 2×10⁻⁷ newton per meter mellem to parallelle ledere med 1 meters afstand; fra 2019 defineres den direkte ud fra multipla af den elementære elektriske ladning (fastsat til 1,602176634×10⁻¹⁹ coulomb).
- Anvendelse: Strømmålinger, beskyttelsesudstyr og apparatmærkning
- Milliampere mA
- Milliampere er en lille strømenhed lig en tusindedel af en ampere.
- Milliampere-visning blev udbredt for at gøre det nemmere at aflæse lave strømværdier i elektronik og måleinstrumenter.
- Anvendelse: Elektroniske kredsløb, sensorer og lavstrømtest
Detaljeret information om elektricitet
Elektricitet er et bredt fagområde bestående af størrelser, der er beslægtede, men alligevel forskellige: spænding (potentialforskel) og strøm (ladningsstrøm). Denne kategori samler de to grundlæggende størrelser, man oftest møder i dagligt elektrisk arbejde -- volt (spænding) og ampere (strøm).
Spænding og strøm er ikke samme fysiske størrelse, og de kan ikke omregnes direkte til hinanden; forholdet mellem dem etableres af Ohms lov (V = I × R), afhængigt af modstanden i kredsløbet. Omregningerne på denne side behandler hver størrelse for sig (volt-kilovolt, ampere-milliampere).
- Navnet på spændingsenheden
- Volt (efter Alessandro Volta)
- Navnet på strømenheden
- Ampere (efter André-Marie Ampère)
- SI-grundenhed (strøm)
- Ampere (A) -- en af SIs 7 grundenheder
- Forholdet mellem spænding, strøm og modstand
- Ohms lov: V = I × R
- Netspænding i Danmark
- 230 V (enfase), 400 V (trefase)
Hvad er spænding (volt)?
Spænding beskriver den elektriske potentialforskel mellem to punkter i et elektrisk kredsløb, og kan tænkes på som den 'drivende kraft', der får elektroner til at strømme fra et punkt til et andet. SI-enheden er volt (V).
Enheden volt er opkaldt efter den italienske fysiker Alessandro Volta, som opfandt det elektriske batteri. Værdier som '1,5 V' eller '9 V' på et batteri angiver den potentialforskel, batteriet kan levere.
Hvad er strøm (ampere)?
Elektrisk strøm beskriver mængden af elektrisk ladning, der passerer gennem en leder per tidsenhed, og SI-enheden er ampere (A). En ampere svarer til omkring 6,242 × 10¹⁸ elektroner, der passerer et punkt per sekund.
Enheden ampere er opkaldt efter den franske fysiker André-Marie Ampère, en af grundlæggerne af elektromagnetismen. Før SI-revisionen i 2019 var ampere en af SIs grundenheder; den regnes stadig for en grundlæggende størrelse, men defineres nu ud fra den elementære elektriske ladningskonstant (e).
Hvorfor kan spænding og strøm ikke omregnes til hinanden?
Spænding (V) og strøm (A) er forskellige fysiske størrelser -- den ene udtrykker potentialforskel, den anden ladningsstrømningshastighed. Derfor har spørgsmålet 'hvor mange ampere svarer X volt til' alene ikke noget svar uden at kende modstanden (eller effekten) i kredsløbet.
Forholdet mellem de to etableres af Ohms lov: V = I × R (spænding = strøm × modstand). For eksempel skaber en spænding på 12 volt gennem en modstand på 4 ohm en strøm på 3 ampere; men de samme 12 volt giver en helt anden strøm ved en anden modstand.
Sammenhængen mellem effekt, spænding og strøm
Elektrisk effekt (watt) er lig produktet af spænding og strøm: P = V × I. Denne formel viser, at et apparat med samme effekt trækker lavere strøm ved høj spænding, og højere strøm ved lav spænding.
Dette forhold forklarer, hvorfor elektriske distributionsnet arbejder med høj spænding: at overføre samme effekt med lavere strøm reducerer betydeligt energitabet (Joule-opvarmning), der skyldes modstand i overføringslinjerne.
Netspænding i Danmark og verden
I Danmark er standard netspænding i boliginstallationer 230 V, og for trefasesystemer, der bruges i industrielle og kommercielle installationer, 400 V, med en frekvens på 50 Hz.
Netspændingen varierer fra land til land i verden; lande som USA og Canada bruger 120 volt, mens det meste af Europa, deriblandt Danmark, foretrækker 230 volt. Denne forskel er hovedgrunden til, at elektriske apparater medbragt fra udlandet ikke kan bruges direkte uden en omformer.
Jævnstrøm (DC) og vekselstrøm (AC)
I jævnstrøm (DC) strømmer elektronerne konstant i en retning -- batterier og solceller producerer DC. I vekselstrøm (AC) skifter derimod strømretningen med en bestemt frekvens per sekund (50 Hz i Danmark, altså 50 gange per sekund) -- netstrømmen er AC.
Hovedgrunden til, at AC foretrækkes i netdistribution, er, at transformatorer nemt kan hæve og sænke spændingen; dette gør det muligt at overføre elektricitet over lange afstande med lavt tab.
Elektrisk strøms virkning på menneskekroppen
Størrelsen af den strøm, der går gennem menneskekroppen, afgør, hvilken effekt man mærker: omkring 1 milliampere mærkes svagt, 10-20 milliampere kan give muskelsammentrækning (manglende evne til at slippe taget), og over 100 milliampere kan føre til hjerterytmeforstyrrelse (fibrillering) og død.
Derfor er det ikke kun spændingen, men også størrelsen af den strøm, der kan opstå i kredsløbet, der er afgørende for elektrisk sikkerhed -- selv i lavspændte, men lavohmige (for eksempel fugtige) omgivelser kan der opstå farligt høj strøm.
Sammenligningstabel for enheder
| Enhed | Symbol | SI-ekvivalent | System | Almindelig anvendelse |
|---|---|---|---|---|
| Millivolt | mV | 0,001 V | SI/metrisk | Sensor- og bioelektriske signaler |
| Volt | V | 1 V | SI | Batteri-, net- og kredsløbsspænding |
| Kilovolt | kV | 1000 V | SI/metrisk | Højspændte overføringslinjer |
| Milliampere | mA | 0,001 A | SI/metrisk | Elektroniske kredsløbsstrømme |
| Ampere | A | 1 A | SI | Boliginstallation og apparatstrøm |
| Kiloampere | kA | 1000 A | SI/metrisk | Kortslutnings- og industristrømme |